Familie Rose Skaastrup blog.

Vores familie består af Michael. Mette, Christoffer & Liv

Så er jeg blever opereret igen.

mrc | 25 March, 2010 19:30

Så er jeg blevet operaret igen. Det var en nået større operation jeg skulle igenne denne gang og der kommer til at gå nået længer tid før jeg ved om operationen er gået godt.

Men er kan i læse lidt om hvad der indtil videre er sket.

Mandag d. 22 marts var dagen hvor jeg skulle under kniven igen. Dagen startet med at vi kørte Christoffer og Liv ned til farmor og farfar hvor de skulle være på ferie hele ugen. Derefter kørte Michael og jeg mod Kollund. jeg skulle møde på Kollund sygehus kl 11.00. Turen derned gik rigtig godt.

Da vi kom ned på sygehuset blev jeg vis ind på den stue jeg skulle bo på de næse mange dage. Så kom der en sygeplajeske og gennemgik nogle praktiske ting med mig. Derefter skulle jeg hoppe i det sygehustøjet og tage støttestrømper på og så var det bare at lige og vente på nakose lægen og operations lægen kom og snakket med mig. 

Efter et stykke tid kom nakose og snakke med mig om operationen og nakosen. Imens vi snakke lagde han et venflon på mig. Efter nakoselægen havde været der kom operations lægen og snakke med mig og så var det bare at vente på operationsstuen var klar til mig. 

Da operationsstuen var klar kom nakoselægen og kørte mig derover. Over på operations stuen fik jeg et varmetæppe på og så blev jeg lagt til at sove. 

Efter operationen blev jeg kørt på opvågningsstuen. Der kom Michael over til mig. Til forskel fra sidste gang frøs jeg ikke. Jeg lå nemlig både med et varmetæppe, et alm tæppe og en dyne Smile. Rigtig dejligt varm. Det endte faktisk med at jeg fik der for varmt Smile

Sådan foregik operationen:

Ved min stivgørende operation skabte de en sammenvoksning af to hvirvler ved at lægge knogletransplantat omkring disse. Samtidig satte de et specielle skruesystemer til at støtte ryghvirvlerne under helingen af knogletransplantatet.

Operationen foregik gennem to snit ved lænden. De løsne Muskulaturen og så lave de en åbning af nervekanalen så de kunne fjerne det væv som trykkede på mine never. 

Da operationen var ved at være færdig lagde de et blærekateter og to dræn den skulle lede væske og blod væk fra såret.

På opvågningen gik der lidt tid inden jeg blev ordenligt smertestillende. Men hvergang jeg sagde at nu kommer smerterne igen så var de rigtig gode til at komme med nået mere smertestillende.

Efter et stykke tid kom kirugeren op på opvågningen og fortalte lidt om hvordan operationen var gået. Han kunne bla. fortælle at det var rigtig godt de fik åbne mig. Mine nerver var nemlig meget mere klemt af end min MR scanning havde vist.

Derfor skulle jeg nok fervente at omkring midnat ville jeg få rigtig mange smerter som en følge efter den kraftige påvirkning af neverne og operationen. Men de var forberet på at disse smerter nok ville komme så han havde gjort en respet klar til sygeplejskerne så de kunne hente det kraftige smertestillende jeg skulle have. Da det var nået smertestillende de ikke havde på sygehuset. så det var bare at se tiden an om de smerter kom eller ej. De ville selvfølgelig gøre alt for at jeg var så godt smertestillende at det ikke blev slemt for mig.

Efter et stykke tid på opvågningen blev jeg kørt tilbage på min stue. 

Resten af dagen fik med at ligge og små sove lidt, se fjernsyn og snakke med Michael. Hen på aften var jeg oppe og prøve at stå lidt og fik ca 4 meter vha en talerstol (et hjælpemiddel der minder lidt om en rolartor borset fra den bliver hævet når man rejser sig op, så den kommer op i brysthøje og man kan ligge ens arme på den.) i den anledning tak jeg også lidt rent tøj på da det havde blødt ud fra såret.

Ved en 22.00 tiden kørte Michael over til min veninde Manne hvor han skulle overnatte. de bor nemlig kun 25 min fra sygehuset, så det var super perfekt.

Ved en 23.00 tiden fik jeg en ekstra dosis smertestillende for at komme de kraftige smerter de måske ville komme i forkøbet. Det viste sig heldigvis at være nok smertestillende for mig, så jeg slap for at få det meget stærke medicin Smile Selvom man selvfølgelig ikke skulle ligge og tænk på at der nok ville komme en masse smerter ved 24.00 tiden, kunne jeg alligevel ikke helt lade være. Det var meget mæreligt at ligge og tænke på at om X antal tid ville jeg nok få ondt.

Tirsdag d. 23: Natten gik ok. Jeg vågne flere gange, men faldt heldigvis i søvn igen efter 15 - 30 min hvergang. kunne godt i løbet af natte mærke jeg havde fået kraftiger smerter men heldigvis ikke så kraftige som lægen havde snakket om. 

Lægen der havde opereret mig havde fri om tirsdagen, men han havde alligevel ringe ind på sygehuset for at høre om hvordan min nat var gået. Det tror jeg neppe var sket på et normalt sygehus.

Efter morgen maden kom nakoselægen for at se til mig. Han ville høre hvordan det var gået med mig siden operationen. 

I løbet af formiddagen fik jeg skiftet min forbinding over såret. Samtidig tog de mine dræn og kateret ud. Skønt at slippe for alle de slanger. 

Lige da de havde taget min forbinding af kom Michael. Da han kom ind på stuen troede han først at mit sår var gåe op. Så han blev nået lettet da han hørte jeg bare var ved at få skiftet forbinding Smile

Tirsdagen gik med at ligge og slappe af. Om eftermiddagen var jeg ude og prøve at gå en lille tur på gange vha talerstolen og igen om aften var jeg ude og gå en lille tur. Dejlig fornennelse.

I løbet af tirsdagen fik jeg også besøg af Manne. Det var rigtig dejligt at få besøg.

I løbet af eftermiddagen kørte Michael tilbage til fyn og plane var at han første skulle komme igen om torsdagen hvor jeg skulle hjem.

Onsdag 24: Natten gik ok. Vågne flere gange med faldt hurtig i søvn igen. Da jeg skulle op og sidde og spise morgenmad bleb jeg rigtig svimmel og fik kvalme, så jeg måtte ned og ligge igen. De næste par timer gik med at ligge og blive frisk igen. Grunden til jeg blev dårlig skyldes alle de piller jeg fik.

I løbet af formiddagen fik jeg først besøg af nakoselægen der ville se og høre hvordan det gik med mig og sener kom operationslægen ind og snakke med mid om operatione og det efterfølgende forløb.

Lidt før middagstid var jeg firsk igen, så jeg kunne endelig komme i et bad. Det var rigtg skønt at komme i bad igen efter operationen.

Da jeg havde spist middagsmad kom sygeplejsken med en buket blomster som Alice og Rene havde været så søde at sende til mig, da de ikke kunne nå at besøge mig. Det var rigtig sødt af dem Smile

Ved en to tiden fik jeg besøg af min far og morfar. De havde lavet en hygge tur, hvor de første havde været i tyskland og så kom de til mig. Det var rigtig dejligt at få besøg af dem. Smile

Sidst på eftermiddagen kom fysioterapeut på besøg og lave lidt forskellige øvelser med mig. Han gik også en lille tur med mig, hvor jeg skulle prøve at gå uden talerskolen for første gang. Det gik rigti fint.

Michael valgte at komme ned til mig alligevel da han havde fri. Så han var ved mig hele aften og så kørte han hjem til Manne og Bjerne igen og sov. I løbet af aften var jeg udeat gå flere gange uden talerskolen. For hvergang kunnen jeg gå en smule længer og det føltes rigtig godt.

Torsdag 25: Natten gik lidt bedre end de to første nætter. Jeg vågne kun to gange. Efter morgenmaden hvile jeg mig lige lidt og så fik jeg et bad. Imens kom Michael og han fik vist hvordan han skulle skifte mine plaster. I løbet af formiddagen fik jeg besøg af nakoselægen og operationslægen. De ville begge sieg farvel og selvfølgelig høre hvordan det gik med mig. Da de havde været der kom fysioterapeuten og vi gennem gik de små øvelser jeg skulle lave hjemme hverdag.

Inden vi kunne køre hjem kom sygeplejsken med alle mine resepter, lidt piller og lidt plaster til at skifte ved såret med. 

Så var jeg klar til at køre hjemad. Vi lage mit sæde helt ned, så jeg kunne ligge så meget så muligt. På vej hjem holdt vi to pauser, så jeg lige kunne komme ud og gå lidt rundt da det var hårdt for ryggen sidde/ligge i bilen. Turen hjem gik rigtig godt. Men det var også rigtig dejligt at komme hjem og ligge i sengen igen.

Jeg synes det var været en rigtig god oplevelse at være indlagt på Kollund. Man kunne tydelig mærke stor forskel på privat hospitalen og det offenlige hospital. Der var kun eneværelser med eget bad og toilet på hospitalet. Personalet havde meget mere tid til den enkle patient. Lægerne virker også meget mere intresseret i end.

 

Nu venter der et lang forløb. De første 3 mdr. må jeg ikke ret meget. Jeg må gerne være aktik i det omfang jeg kan holde til altså gå og cykle. Jeg skal stille og roligt kunne gå længer og længer. Jeg skal undgå at løfte, skubbe og trække. jeg må stille og roligt skruge op hvor meget jeg løfter, så når jeg når de 3 mdr. må jeg løfte 2 kg. Det er ikke ret meget. Jeg kommer til at tilbringe mange tiner i senge det første stykke tid. Da jeg ikke ville kunne holde til at være oppe ret længe før rygge siger fra.

Efter 8 dagen må Vi tage forbindingen helt af.

Ca. 6 uger efter operationen vil jeg blive tilbydt et ambulant kontrol  eller telefonisk kontakt med den opererende kirurg. Er nu ret sikker på jeg tager derned til kontrol, så de lige kan se hvordan min ryg ser ud uden på.

3 og 12 måneder efter operationen skal jeg til en kontrolundersøgelse i ambulatoriet. Inden kontrolundersøgelserne skal der foretages røntgenkontrol af ryggen, så de kan se hvordan helingen gå. Røntgenbillede skal tages på et af de lokale sygehus.

Ved første kontrol efter 3 måneder vurderes det, om jeg må begynde med genoptræning.

Det bliver spændene at se hvordan det kommer til at gå.

 
Accessible and Valid XHTML 1.0 Strict and CSS
Powered by LifeType - Design by BalearWeb