Familie Rose Skaastrup blog.

Vores familie består af Michael. Mette, Christoffer & Liv

Christoffer indlagt med en omgang astmatisk bronkitis.

mrc | 28 October, 2009 10:20

Onsdag aften begyndte Christoffer og blive lidt dårlig. Han havde meget svært ved at finde ro da han skulle sove og han begyndte at lyde mere og mere besværet i sin vejrtrækning.

Ved 2.30 tiden træk han vejret meget hurtigt og overfladist. Han kunne også kun sige et ord ag gange og så skulle han holde pause for at få luft til næset ord. Michael ringe til vagtlægen og de ville komme hjem til os og kigge på Christoffer. Det var rigtig godt så vi ikke skulle ud og køre med ham.

Omkring 3.15 kom vagtlægen. Han lyttede til Christoffer og kunne fortælle det var en omgang Astmatisk bronkitis han havde fået.  Han sagde også at det ikke lød som om at der også var en lungebetændelse.  Vi havde en maske liggende fra da Liv havde astmatisk bronkitis så den skulle vi give Christoffer så meget som han havde brug for den. Hvis han ikke fik det bedre i løbet af en ½ time skulle vi ringe igen og ellers skulle vi tage til egen læge når de åbne.

Michael blev oppe med Christoffer og jeg gik i seng igen, så jeg kunne være frisk til at passe ham når det blev morgen. Resten af natten gav Michael ham maske hver ½ time ca. Christoffer kunne ikke falde i søv igen så de havde sidde og set tegnefilm hele natte. De havde også været udenfor og siddet lidt i den friske luft, da det også kunne hjælpe Christoffer med at trække vejret bedre.  De havde også fået lidt is at spise i løbet af natten.

Nærte morgen ved 7 tiden stod Liv og jeg op. Christoffer lød stadig ikke ret godt og han var rigtig træt, men kunne ikke falde i søvn.  Jeg fik gjordt Liv klar og så kørte Liv, Christoffer og jeg afsted. På vejen til lægehuset afleveret vi lige Liv på vejen. Det sidste stykke fra Liv dagplejemor til lægehuset faldt Christoffer i søvn, så han nåede lige at sove 10 min. De vi kom derover blev jeg desværre nød til at vække ham igen, da jeg ikke kan bære ham i nu med min ryg Frown

Da vi sad og ventede på lægen blev Christoffer dårliger igen. På et tidspunkt skulle han tisse, men han kunne næste ikke gå på sine ben derud.

Imens vi sad og ventede på lægen lå Christoffer hen over et bord da han ikke kunne holde til at sidde op og han følte den var den måde han bedst kunne trække sit vejr. En sekerater skyndte sig ind til lægen og fik hende til at tage Christoffer som den næste. Lægen lyttede hurtigt på Christoffer og sagde at hun syntes han skulle indlægges med det samme. Inden vi skulle afsted ville hun lige ha taget en lille blodprøve i fingeren for at se om der evt var forhøjet infektions tal. Så i mens vi fik tage blodprøven  ringe hun efter en ambulance.

Blodprøven var normalt, så der var ikke tegn på en lungebetænde.

Der gik ikke længe før vi kunne høre en ambulance komme kørene med udrykning på og den var til Christoffer. Jeg blev lidt forbavset over at den kom med udrykning. Da vi var kommet ind i ambulancen fik Christoffer målt sin  respiration (ilt procent i blodet). Den var nede på 88 %. Ved normale børn skal den ligge på 100%. De gav ham en ilt maske på og så kom den op på 96 %. Da han rettede sig så fint med iltmasken på blev de enig om at køre stille og roligt ind på sygehuset. Christoffer fik en Sofus bamse i ambulancen. Han syntes det var rigtig sejt at køre i ambulance og det ville han fortælle oppe i børnehaven.

Vi kom ind på sygehuset omkring kl 10.15. Vi blev først indlagt på børnemodtagelsen. Her begyndet de at give Christoffer Ventoline blande med lidt saltvand i en maske. Det blev så ved hjælp af ilt forstøvet op i hans mund/næse. Det gør så at hans bronkier bliver udvidet og derved skulle han bedre kunne få luft.

Imens Christoffer fik sin første maske snakkede jeg med lægen imens. Hun fortalte bla. at den første tiime skulle Christoffer have masker hver 20 min. Det gjordet tit at mange børn rettede sig igen. Hun sagde også at Christoffer skulle ha taget lidt forskellige blodprøver. Lægen mente umildbart at Christoffer nok kun skulle have nogle maske derind nogle timer og så kunne vi komme hjem igen.

Ved 13.00 tiden fik Christoffer en maske. Under masken skulle han lige pludselig kaste rigtig meget op. Det kom så hurtigt at vi ikke nået at få nået at kaste på i. Vi ringede efter sygeplejesken. Hun fandt nået nyt tøj til Christoffer og så fortalte hun at det desværre var en af bivirkningerne ved medicinen, men næste gang han skulle have maske ville de give ham lidt mindre, så han forhåbenlig ikke kastede op igen.

Da Christoffer havde fået tøj på fik jeg ham endelig til at falde i søvn. Han nåede lige at sove i 20 min så kom de for at tage en blodprøve på ham i fingeren. Christoffer blev rigtig ked af det og ville ikke have den taget. Han kunne slet ikke slappe af det første stykke tid de prøvede at få blod af hans finger og derfor ville blodet ikke løbe ret godt. Til sidts sagde jeg til ham at han bare skulle prøve at lægge sig til at sove og bump så sov han og blodet løb rigtig fint. 

Da de havde fået det blod de skulle bruge vågne Christoffer op og så måtte han vælge et stykke legetøj. Han valgte en fingerring med en sommerfulg på Smile

Derefter faldt Christofer i søvn igen, men der gik ikke  længe, så kom sygeplejesken da han skulle have en maske igen.  Inden han fik masken målte hun lige hans respiration den lå stadig kun på 92 %.

Ved 14.30 tiden skulle Christoffer have en maske igen. Hans Respiration lå stadig på 92% så derfor syntes sygeplejsken at vi skulle indlægges ned på H4 til næste dag ihverfald. 

Efter masken skulle Christoffer på toilet. Imens han sad og tissede skulle han pludsesig kaste op igen og så måtte vi skifte tøj igen.

Ved 15.45 tiden kom de fra H4 og hentede os ned på vores stue. Da vi kom derned målte de lige hans Respiration igen. De lå stadig på 92 %. Derefter fik han en maske.

Sygeplejesken og jeg fik en snak om hvordan det gik med Christoffer. Han havde det selvfølgelig stadig dårligt. Men i forhold til om morgen var det da blevet lidt bedre. Nu kunne han da sige 3 til 4 ord før han skulle trække luft igen. Sygeplejsken fortalte også at han skulle på en prednosolon kur fra i dag og frem til søndag.

Sygeplejesken fortalte at det godt kunne smage ret grimt, så han ville lige tage lidt juice med som Christoffer kunne skylde efter med. Da han kom tilbage gav jeg Christoffer prednosolonen. Han tog det heldigvis uden at brokke sig Smile

Ved 17.20 tiden kom Michael ud til os. Han havde tage lidt ting med til os. Bla. nogle film til Christoffer. Liv have han fået mormor og morfar til at passe imens. 

Christoffer begyndte at se en film med det sammen. Efter lidt tid var der aftensmaden klar. Vi tog lidt forskelligt til ham, men han ville ikke havde nået af det. 

Efter at ha været ved os et stykke tid kørte Michael hjem. Resten af aften hyggede Christoffer og jeg os med at se nogle tegnefilm. Christoffer fik jævnligt en maske. 

Ved 20.00 var Christoffer frisk nok til at jeg kunne give ham et brusebad. Han lugte nemlig lidt af opkast. Han syntes det var rigtig dejligt at komme i brusebad. 

Ved 21.30 tiden fik Christoffer en maske igen og så lagde vi os til at sove. I løbet af natten fik han ca maske hver 2. time.  Ved 3 tiden vågne Christoffer og mente at nu var det morgen og vi skulle op. Det mente jeg så ikke helt. Så efter en ½ times tid fik jeg han overbevist om at vi skulle sove igen.

Ved 6 tiden Vågne Christoffer så igen i forbindelse med en maske. Nu ville han ikke/kunne han ikke sove mere. Så vi stod op og satte os til at se lidt tegnefilm.

Ved 7.30 tiden kom dagsygeplejsken og social og sundhedsassistenten ind og sagde morgen. De startede med at måle hans Respiration. Den var nu kommet op på 94%. Derefter snakkede vi lidt om hvordan det gik med CH. Da vi var færdig passede det med at morgenmaden var klar. Denne gang kunne Christoffer godt spise lidt mad.

Da han havde spist fik han sin prednosolon og derefter en maske og så gik vi i legerummet. Her opholdt CH sig hele formiddagen, middagen og eftermiddagen. Det var kun lige de gange han sulle have masker, undersøges af lægen, på wc og spise middagsmad han gik ud derfra . Han hyggede sig virkelig derinde.Smile

 

Ved Middagstid snakkede jeg med lægen. Hun sagde at planen var at Christoffer prøve over på den maske han kunne komme hjem med. Så skulle han prøve at have den 2 gange derinde og så mente hun vi var klar til at gå hjem.  Så efter hendes mening skulle han have den ved 12 tiden, 14.00 tiden og igen ved 16.00 tiden og så kunne vi gå hjem. (følte lidt vi BARE skulle udskrives)

Så kl 12.00 prøvede han den nye maske. Han havde svært ved at trække vejret ordenlidt i den, så medicinen kunne komme ordenligt med i lungerne. Allerede ved 12.45 blev CH nød til at få en ny maske igen, da den første ikke havde virkede ordenligt. Igen havde han svært ved at få trækkede luften godt nok.

Så igen kl 13.30 skulle han have endnu en maske igen. Inden han fik den kom lægen lige og lyttede på ham igen. Hun sagde at vi skulle prøve den næste time at give en maske hver 20 min for at se om det ikke hjalp. Så hende plan om at vi skulle gå hjem kl 16.00 holdt ikke helt.

Den næste time fik han så en maske hver 20 min. Det hjalp lidt på ham, så efter de 3 hurtige masker gik der næsetn 1½ time før han havde brug for en ny. 

Ved 16 tiden kom aften sygeplejesken og snakkede med mig. Vi snakkede lidt om hvordan det var gået med at tage masken. Vi blev enig om at se hvorden det gik med at tage masken i løbet af aften og så syntes hun vi lige skulle ha  en læge til at lytte på han igen inden vi tog stilling til om han kunne komme hjem.  Det syntes jeg lød som en god plan.

Ved 16.30 kom Liv og Michael ud til os. Christoffer var der begyndt at blive lidt træt efter at ha leget det meste af dagen, så vi gik ind og så en tegne film.

Resten af aften gk det bedre og bedre med at tage masken. Da der stadig ikke havde været nogle læge ved 20.30 tiden blev vi enig om at Michael og Liv skulle køre hjem, da LIv var rigtig træt. Vi havde aftalt med mormor og morfar at de ville komme og hente Christoffer og jeg hvis vi måtte komme hjem.

Lige da Michael og Liv skulle til at køre fortæller sygeplejesken at hun lige havde snakkede med læge og hun var på vej over imod afdelingen. Så Michale og Liv bliver. 10 min efte kommer lægen. På det tidspunkt leget Christoffer og Liv fabge ude på gangen. Så da lægen kommer siger sygeplejesken at det er den dreng der kommer løbende der du skal undersøge om han er frisk nok til at komme hjem Smile og selvfølgelig var han det når han var begyndt at kunne løbe en smule rundt.

Så da lægen havde lyttede til Christoffer fik vi lov til at gå hjem Smile Det var vi glade for. Sygeplejesken fortalte os de sidste praktiske ting og så kørte vi hjem.

 
Accessible and Valid XHTML 1.0 Strict and CSS
Powered by LifeType - Design by BalearWeb