JoyMartin

Efterårsferie

joy | 14 October, 2008 14:47

Så er der dømt efterårsferie for mit vedkommende. Det er skønt.

Idag har jeg vendt hele lejligheden på vrangen og gjort rent. Det var dejligt at få det gjort. Imorgen tager jeg hjem til fyn, hvor mor og jeg skal ud og spise frokost ved far og derefter ud og shoppe, dejligt ;) Torsdag skal jeg hjælpe til ved et badminton arrangement i Espe Hallen hele dagen, det bliver meget sjovt. Om aften skal jeg træne med mit gamle håndbold hold, det glæder jeg mig ret meget til ;) Fredag har min kære far fødselsdag, så ham skal vi fejre om aften og om dagen skal jeg være sammen med Carina. Jeg tager hjem til Kbh igen engang om lørdagen, for jeg skal spille kamp søndag.

Så det er egentlig nogenlunde hvad min ferie skal gå med, og det bliver skøøøøøønt.

LORTE kamp!!!!

joy | 05 October, 2008 11:30

Så løb vi ind i sæsonens første nederlag, det skal dog siges, at vi ikke havde forventet en sejr, fordi vi spillede mod Øresund, som er en af favoritterne til at rykke op! Men at tabe 32-18 havde vi bestemt ikke regnet med, og det var nærmest pinligt i 2 halvleg.

Ved halvleg stod der 10-14 til Øresund, og vi havde egentlig en god fornemmelse.. men men men så gik det helt galt. Folk blev utålmodige i 2. halvleg og prøvede for meget på egen hånd og til sidst virkede det bare som om vi gav op. Det var noget værre l...!!!!

Nu har vi 14 dages pause inden vi skal i kamp igen, så der burde være tid til at få justeret lidt her og der. Jeg selv spillede heller ingen pragt kamp, fik dog scoret 2 mål!!

Første turneringskamp!!!!

joy | 29 September, 2008 15:19

Så er håndbold turneringen startet for mit vedkommende, og sikke en kamp!

Vi spillede mod FIF på hjemmebane igår, og vi var ret nervøse for hvilke spillere de ville stille med. For som den opmærksomme håndbold interesserede nok har opdaget, er Anja Andersen nu træner i Fck og det har medført at hun har 22 spillere tilknyttet første holdet, men da man kun må stille med 14, tænkte vi at vi sikkert ville få glæde af de resterende 8 som ikke var udtaget til første holdet. (da FIF's 2 divisionshold fungere som fck's andet hold) For at gøre en lang histore kort, kan jeg hermed afsløre........ at de ikke havde nogen spillere med fra første holdet. Dejligt for os, men synd for de spillere som slet ikke får nogen kamptræning! Vi vidste nu at det ville blive en svær kamp, men som vi trods alt burde/godt kunne vinde.

Vi har fået mange nye på vores hold i år, specielt oprykkede ynglinge. Og jeg var ærlig talt rimelig nervøs for hvordan vi ville klare det. Meeeen det gik super, det var ingen fantastisk kamp men vi fik vist god fight og holdet virker meget homogent. Derfor VANDT vi i premiere kampen med 25-23 over fif. Bedre start findes ikke, for vi plejer altid at kæmpe med fif i tabellen. Så nu tror og håber jeg vi kan spille os i top 4 i år.

Forresten så fik jeg en masse dejlig spilletid og ansvar. Jeg scorede 2 mål!!

Chicago

joy | 29 September, 2008 15:12

I lørdags var Martin og jeg i det Ny Teater for at se CHICAGO. Fantastisk musical, hvor der er en masse dans og sang. Surprice surprice :) Men samlignet med f.eks. Nyborg Vold, var det bare langt mere professionelt og jeg synes det var helt fantastisk. Jeg kan leve på denne oplevelse i laaang tid, og ville virkelig ønske at vi havde pengene til at få set flere teater forestillinger.

Vi havde rigtig dresset os ud, og derfor mente Martin ikke at vi blot skulle tage hjem efter forestillingen, så vi var ude og spise bagefter med god vin og øl:) Super aften, kan klart anbefales Smile Så hvis der er nogen der er friske, kan vi godt arrangere noget teater forestilling i Kbh her i løbet af efteråret, det kunne være hyggeligt med nogen fynboer eller jyder også ;)

 

Rockerne bliver ved med at være vores naboer!!!! :-)

joy | 04 September, 2008 09:36

Vi har fået forlænget vores lejekontrakt, jubiiiiiii...

Dette indebærer at vi dermed er sikret et sted at bo resten af tiden i København. Vi kontaktede nemlig vores udlejer for et stykke tid siden, for at hører om han muligvis ville være interesseret i en forlængelse frem til 1 juli 2010. Efter lidt betænkningstid hørte vi fra ham igår, og det er bare SÅ fedt at han vil forlænge med os. Det gør bare det hele meget nemmere for os, og så slipper familien også for at skulle flytte en gang til for osLaughing

Jubiiii, hvor er det dejligt ikke at skulle bekymre sig om det længere

4. semester

joy | 28 August, 2008 14:35

Så er jeg startet i skole igen, og jeg har efterhåden været i gang i 2 uger nu. Det er vildt at jeg allerede er nået til 4. semester, jeg synes virkelig tiden flyver afsted.

Jeg har glædet mig meget til dette semester, for det er nu vi begynder på vores speciale linie. Jeg har valgt linien: Human Ernæring, som er den bredeste af de i alt 7 forskellige linier. Indtil videre er jeg dog lidt skuffet over semestrets indhold, men nu må vi se. Det bliver sikkert bedre med tiden:) I øjeblikket har jeg om kvantitativ statistik, næste modul, som starter om ca. 2 uger, skal jeg lærer om arbejdspladser og sundhedsfremme og sidste del af semestret skal jeg have om kvalitativ statistik!!!!

27 år!!

joy | 13 August, 2008 13:55

D. 4 august var det Martins tur til at fylde år, hvilket indebar at Jørn, Birgit og min mor og far kom om eftermiddagen for at være med at fejre ham. Vi hentede Martin fra arbejde kl 16, så der fik vi også lige muligheden for at se hans arbejdsplads. Det er en ret fed bygning og jeg synes faktisk at Martin sad på det bedste kontor. Der er lyst, rummeligt og så synes jeg bare det er så sejt og lidt surrealistisk at Martin har sit eget skrivebord. Det er så voksent Undecided

Nå men derefter kørte vi hjem og spiste et dejlig måltid og hyggede. Det var en super aften og Martin fik en masse gode gave. Birgit og Jørn kørte hjem til fyns land ved ni tiden, mens mor og far blev. De skulle nemlig være turister sammen med mig frem til torsdag.

Tirsdag var vi på Kronborg. Det var en rigtig god oplevelse, specielt da vi rendte rundt nede i de mørke kældre hvor bla. Holger Danske holdt øje med os :) Vi afsluttede eftermiddagen med at spise vores medbragte mad og derefter hentede vi Martin fra arbejde. (Det skal lige nævnes at Martin fik ferie den dag og helt frem til tirsdag) Derfra kørte vi videre til Fields, dette havde mor og far nemlig ikke set og samtidigt havde Martin og jeg også lidt gaver der skulle byttes der. Det er rigtig fedt shoppe center og hver gang jeg er der ville jeg virkelig ønske jeg havde flere penge, for der er så mange fristelser samlet på ét sted!! Meeen vi fik da glæde af at købe lidt i nogen af butikkerne og som prikken over i'et gav mor og far middag på et lækkert bøfhus. Det var skøn mad og hyggeligt som altid:)

Onsdag var vi alle 4 i Eksperimentarium. Mor og far havde taget cykler med herover, så da vejret holdt tørt cyklede vi derud. Det var fedt at cykle med mor og far i København men jeg tror dog også at det var noget af en oplevelse for dem. Men samtidigt vil jeg mene at hvis man har muligheden at det MÅDEN at opleve København og omegn på, så jeg synes bare det var helt perfekt. Samtidigt var det en stor oplevelse at være i Eksperimentariet, der var simpelthen så mange ting man kunne gå på opdagelse i. Så det var fedt vi endelig fik besøgt det sted. Efter mange timer i eksperimentariet cyklede vi videre (i dejlig solskins vejr) til Volden som ligger på Østerbro. Det er et skønt naturområde i midten af København, som Martin og jeg mente lige ville være noget for mor og far.. og jeg er også helt overbevist om at det var dejligt for dem, at se den del af København også. Når man går på volden kan man se ned til langelinie, så vi fik en ekstra turistattraktion med i rygsækken, i og med at vi kunne skimte den lille havfrueLaughing

Om aften hyggede vi os med Rødvin, Asti og kortspil. Det var totalt hyggeligt men jeg gider dog ikke nævne noget om resultatet!!! hehe..

Torsdag var det desværre tid til at mor og far skulle hjem til fyn igen. Det var meget underligt for mig at skulle sige farvel til dem, for nu havde jeg trods alt lige vænnede mig til at bo og være sammen med dem i 4 uger på fyn. Men sådan er det jo, man kan nok ikke blive boende hjemme ved sine forældre resten af livet og desuden var det også skønt at være hjemme ved mine egne ting igen og ikke mindst Martin. Mor og far kørte om formiddagen og derefter tog Martin og jeg motorcykel udstyret på og kørte en dejlig tur ud af strand vejen, hvor vi endte ved Rungsted havn. Et dejligt sted, hvor vi helt klart skal cykle hen med mor og far næste år, trods de 20-25 km der er derudtilCool Martin og jeg fandt et sted hvor vi kunne spise vores medbragte mad og nød udsigten med en masse store, dyre og flotte både. Derudover er det bare en af de dejligste måder at nyde den danske sommer på, for det er bare så hyggeligt med picnic.

Martin og jeg havde nogen skønne dage sammen og jeg var virkelig glad for at Martin havde nogen fridage, selvom Martin forståeligt nok stadigvæk var lidt bitter over at han ikke skulle til Skanderborg. Men vi fik nydt tiden sammen og vi var bla. i bio for at se Hancock, spillet squash, besøgt fisketorvet (hvor vi cyklede hjem i øs regnvejr puhhaaa) og så var vi også i Zoo en dag, det var bare rigtig hyggeligt.

Alt i alt har de sidste par uger været rigtig dejlige og det var skønt at vise mor og far lidt mere af mit liv her i København.

Håber I har haft en lige så skøn sommer :)

23 år!!!

joy | 01 August, 2008 21:55

Så er jeg simpelthen blevet 23 år.. det er jo vildt som tiden går, men det må jo være fordi at jeg har det godt:)

Jeg havde i hvert fald en super dag med min dejlige familie på min fødselsdag. Jeg blev vækket af fødselsdags sang af Martin, mor og far efter jeg havde fået lov til at sove lidt længe.. Allerede dér tydede det på, at det ville blive en god dag:)

Efter et lækkert morgenbord fik jeg min første tur på Martins motorcykel. Det var rigtig sjovt men også ret vildt i starten. Det kræver dog lige lidt tilvænnelse før, at jeg kommer til at synes at det er super sjov. For jeg kunne ikke rigtig slappe af, så både hænder, fødder og røv nåede at sove på vores lille køretur:) Derfor har jeg lidt at lærer endnu. Men det var en SUPER SUPER fødselsdags gave, og jeg tror også at Martin var glad for at han endelig kunne give mig en tur på kværnen.

Kl 14 kom familien, det var både martins og min familie. Vi fik tiden til at gå med Bezzerwizzer-et rigtig sjovt spil. Vi spillede familien Nielsen mod familien Knudsen.. Det var et meget lige opgør som endte 1-1Cool Senere severede vi et rigtig lækkert grill måltid på terrassen, det var bare rigtig hyggeligt-- Så alt i alt havde jeg rigtig dejlig dag, som ikke kunne have været bedre... eller jo- jeg manglede jo Mette + børnene.. Meeeen dem fik jeg/vi hygget os med om lørdagen, hvor vi var i Vibse og Allands sommerhus hele dagen. Det var en skøøn dag hvor vi fik hoppet en masse i bølgerne!!

Endnu en gang, tak for alle gaverne. Jeg er virkelig glad for dem alle.

«Previous   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15  Next»
 
Accessible and Valid XHTML 1.0 Strict and CSS
Powered by LifeType - Design by BalearWeb