JoyMartin

Hjemvendt fra La Santa

joy | 26 August, 2007 16:47

Gode faciliteter og lækkert vejrSå er jeg hjemme igen efter en super ferie på Lasanta. Vi har i gennemsnit trænet 2 gange om dagen og derudover prøvet nogen af de mange muligheder, som der er dernede. For det er virkelig et sted hvor man kan få prøvet en masse forskellige sportsgrene, lige fra fodbold, golf, tennis, cykling til fitness, spinning, aerobic og dans. Det er et meget gennemført sted og til hver enkel sportsgren kan man altid få en meget dygtig instruktør. Så det var lidt ærgerligt at vi skulle træne så meget, så vi ikke havde energien til at prøve det hele:) Men jeg fik da prøvet at surfe, vandaerobic, cykling i bjergene, amerikansk fodbold og beachvolley.

Vi var godt 50 afsted fra Lyngby; 1. holdet herre (også 1. division), 1. holdet damer, ca. 10 ledere og 2 fysioterapeuter. Så en dag var der arrangeret lege og andre sjove ting hvor vi skulle dyste mod hinanden og jeg kan kun sige at mit hold vandtCool En aften fik vi lov til at feste, hvor alle gav den max og det var virkelig sjovt. Ellers har den stået på afslapning ved poolen, selvom solen ikke altid var at se og derudover har vi spist og drukket ret meget for det kræver virkelig energi at træne så meget og så endda i den varme. En dag lavede vi en lille test før træning. Vi skulle alle vejes inden træning og dernæst efter træning. Lidt skræmmende, men der var faktisk op til flere som havde tabt 1 kilo under træningen, jeg havde dog "kun" tabt 500 g. Men det gav os et tydeligt billeder af hvor meget vand vi burde indtage under træning og det lå ca omkring 1 ½ L på halvanden time. Hvilket er ret meget, da man ikke drikker meget af gangen.

Planen er nu, at jeg stadigvæk skal træne med 1. holdet, men skal spille med 2. holdet hvilket også passer mig fint. Nu har jeg det i hvert fald godt socialt med 1. holdet, men da der kun var 2 med fra 2. holdet på la santa, så kender jeg stadigvæk ikke spillerne på 2. holdet så godt endnu! Så det bliver spændende at se hvordan det hele kommer til at gå. Men det virker som en god klub, der er meget social så jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit skifte.

Sommerferie slut

joy | 24 August, 2007 20:31

Så er både min og joys sommerferie slut. Jeg er lige stoppet på mit sommerferiejob hos et landinspektørfirma i farum. Jeg arbejdede deroppe i godt 2 mdr, det var meget fedt fordi de ringede selv efter mig, også passede det med at jeg kunne sige mit job som madudbringer op. Og stadig tjene lige så mange penge som jeg ville med det andet resten af året. Det var et rigtig godt sted alle der oppe er rigtig flinke og prøver at forklare mig hvad der sker når vi måler og hvad det hele skal bruges til. Jeg er også blevet sendt ud et par gange alene til nogle opmålings opgaver, har blandandet opmålt en KÆMPE sand bunke (12500 m3) med GPS, der skal bruges til en golfbane i farum. I dag holdt de en halv time før for at sige farvel til mig så vi sad og fik en fredags øl, og jeg fik en lille gave ( volbeat cd). Der var også et brev, hvor de skrev tak for den store hjælp, og hvor der stod at når jeg var færdig til januar skulle jeg bare ringe. Så det må jo betyde at jeg ikke skal tænke på job mens jeg laver min sidste opgave i skolen:-)

Skolen starter på mandag så det bliver spændende hvordan det kommer til at gå, og høre hvad de andre har lavet i deres ferie. Vi er blevet flyttet ind på en anden skole fordi skolen opsagde leje målet der hvor vi var. Så nu skal jeg gå i skole i stevnsgade på nørrebro det er jeg glad for fordi så har jeg ikke så langt, så måske jeg kan sove ti min længere :-)

Iaften kommer Joy hjem fra sin tur til la santa så det glæder jeg mig meget til og til at hører om hendes tur.

Martink    

Indbydelse

joy | 16 August, 2007 13:59

Så er der netop lige kommet en indbydelse ind af døren. En fin lille lyserød en, med et sødt billed af Liv foran. Vi skal nemlig til barnedåb d. 16 september i Søllinge city.

Det er selvfølgelig en begivenhed vi ikke vil gå glip af, så vi glæder os til at fejre Liv sammen med resten af familien.

Vi kan lige tilføje at Steffen og Rasmus skal være fader og Mette skal bære LivCool

Skolestart!!

joy | 13 August, 2007 15:39

Så er det snart tid til at vi skal starte i skole igen efter en lang dejlig sommerferie.

Martin skal begynde i skole mandag d. 27 august. Så han har sidste arbejdsdag i Farum d. 24. Han ville ellers hellere forsætte med at arbejde, men han mangler lige et halvt år på skolebænken, og så kan han gi den gasCool

Jeg skal starte i skole d. 20 august. Men da jeg er på La santa sport fra d. 17-24 august starter jeg først d. 27. Ikke den mest optimale start, men jeg kunne bare ikke sige nej til tilbuddet om at komme med til La santa..

Jeg har lige modtaget mail angående undervisningen på 2. semester. De 4 måneder er delt op i 4 moduler og de kommer til at omhandle følgende; 1. "Hygiejne & Vedligehold", 2 "Produktion & Marked", 3 "Fødevarer &Tilvirkning, 4 "Integreret Food Service". Det lyder rigtig spændende, så jeg glæder mig HELT vildt til at komme i gang.

Min start i Lyngby

joy | 12 August, 2007 14:14

Mandag d. 6 august var min første trænings dag i Lyngby. Jeg var meget spændt, specielt fordi træningen foregik med 1. holdet, som allerede har været i gang i 14 dage. Så jeg frygtede meget at jeg ikke kunne følge med! Men det gik rigtig godt. Jeg kunne stadigvæk finde ud af at gribe og kaste bolden og jeg fik lavet nogen gode ting. Derudover var de også rigtig flinke og imødekommende. Så det var en god start.

Tirsdag trænede jeg første gang sammen med 2. holdet og det var spændende at se holdet. Vi er en del nye spillere i år men med de to gamle landsholdspillere tror jeg nok vi skal blive et godt holdLaughing 

Onsdag trængte min krop til en fridag, for jeg var godt øm. Men torsdag var jeg klar igen. Vi trænede begge hold sammen. Super træning og mega hårdt. Jeg snakkede med Kim (1. holds træner) bagefter og han sagde at jeg skal følge 1 holdets træning, dvs at jeg også skal ud at løbe osv med dem. Det er nemlig hans plan at jeg skal trækkes op på 1. holdet hvis der opstår skader eller andet. Derudover skal jeg også nå at få min form forbedret nu hvor jeg skal med til La santa sport. Han snakker hele tiden om at vi skal have formen i top til La santa, så jeg tror virkelig det bliver en hård uge i det spanske. Men jeg glæder mig rigtig meget alligevel. Jeg var så heldig at få "lektier" for af ham også! Så fredag var jeg ude at løbe en stille og rolig tur på 40 min. Lørdag skulle jeg gi den lidt mere gas, for der skulle jeg løbe interval på 3+3 gange 7. Så det har været en rigtig hygge weekendWink ej det var faktisk ikke slemt og desuden vil jeg også gerne være i form til La santa.

Planen for den kommende uge er træning mandag og tirsdag. Torsdag har vi fri fra træning så vi kan være klar til at tage afsted til La santa sport på fredag. Det bliver spændende.

 

Så har vi endelig fået net igen

joy | 12 August, 2007 13:36

Efter snart 5 dage uden internet har vi igen fået net. Så nu kan vi endelig få skrevet om alt det der er sket.

Fredag d. 3 august drog Steffen, far, mor og jeg mod København. Vi landede på Ørnevej omkring kl 15 efter godt 8 km's kø. Dejligt!! Martin kom fra arbejde omkring halv fem og det var dejligt at se ham igen. Efter omklædning til lidt finere tøj kørte vi til Bakken hvor vi fandt et sted at spise. Det var en rigtig hyggeligt aften og vi må indrømme at Cirkus revyen var virkelig sjovt. Vi kom alle med en ret skeptisk holdning, men de overraskede os og det var virkelig fedt som de fortolkede de ting som sker i vores samfund. Så en dejlig aften med familien og en masse grin.

Som tidligere skrevet skulle vi fejre Martins fødselsdag i sidste weekend, og det gik ikke stille for sigLaughing Vi brugte hele dagen i fælledparken på at se motorløb med en masse fede biler (i kan se nogen af dem i vores album) Ricko, Michael og Anja kom allerede kl 12, så sammen med martin, steffen, far, mor og jeg var de med i parken og det var bestemt lige noget for alle drengene. Løbet sluttede ved 18 tiden og derefter tog vi en taxi hjem og spiste pizza mens vi så Fck. Kl 19 kom Søren, Sten, Ogge og Stens ven, hvorefter festen begyndteTongue out Jeg kan kun sige at der blev drukket 3 kasser øl, og ja festligt var det jo. Vi tog videre i byen og var hjemme ved 5 tiden. Anja, Ricko, Steffen og Michael sov ved os. Eller det vil sige de nåede ikke at sove meget for de kørte allerede kl 9 søndag morgen. Steffen havde nemlig tilbudt at køre hjem for han havde en aftale ved middagstid på fyn, og desuden var han den eneste der var i stand til at kører så tidligt, nu hvor han ikke drikker.

Martin og jeg begyndte så småt oprydningen efter de var kørt, og kl 11 da Birgit og Jørn kom kunne man udover 3 tomme ølkasser, ikke se at vi havde holdt fest. Mor og far kom kort tid efter og vi spiste sammen. Derefter var vi ude og gå en lang dejlig tur. Dagen gik hurtigt og efter aftensmad var det tid til at Birgit og Jørn skulle afsted mod fyn igen. Mor og far skulle overnatte på dgi byen's hotel så de blev lidt længere tid ved os. Martin havde en rigtig god weekend og han var rigtig glad for at både venner og familie kom langt fra for at fejre ham.

Mandag og tirsdag var jeg ude og lege turister sammen med mor og far. Det var rigtig godt og dejligt at se lidt andet end det indre København. Vi kørte bl.a. langt ud af strandvejen, hvor vi var inde og se Rungstedlund hvor Karen Blixen boede mens hun levede. Det var rigtig spændende. Mor og far kørte hjemad tirsdag, hvor de kørte over Falster hjem hvor de så faster Hanne's nye hus. Derfra tog de færgen til Langeland. Onsdag var jeg for første gang i et stykke tid, alene og det var meget undeligt ikke at være sammen med mine forældre nu hvor jeg mere eller mindre har holdt ferie med dem i 4 uger. Det har været skønt at være sammen med dem igen, og jeg er rigtig glad for at jeg har været på fyn så lang tid. Jeg håber jeg får den mulighed igen!

Onsdag aften kørte Martin sammen med Ogge, Sten og Falde hjem til fyn hvor de skulle overnatte, for så at kører videre mod Skanderborg Festival torsdag morgen. Martin glædede sig helt vildt.

Fødselsdag

joy | 03 August, 2007 13:20

Så er der kun en dag til at hr. Martin fylder 26 år. Derfor drager far, mor, steffen og jeg afsted mod København idag så vi kan fejre ham hele weekenden. Derudover skal vi også i cirkusrevyen i aften. Vi glæder os til at se det og vi er spændte på at se hvad det er for noget, da ingen af os har set cirkusrevyen før.

Lørdag skal vi så fejre Martin. Vi skal i fælledparken om dagen til en lille picnic og racerløb.Om aften holder han fest hvor der kommer lidt folk fra fyn, familie og Kbh. Så det skal nok blive festligtTongue out

Søndag kommer Jørn og Birgit ved 11 tiden. Birgit har været sød at lave en masse frikadeller derfor håber vi på godt vejr så vi kan komme uden for og spise hele flokken samlet. Steffen skal ud og flyve med helikopter og andre kedelige ting(...!!hmmm) så han tager tidligt med toget søndag, men ellers er mine forældre, Michael og Anja der også til at fejre Martin. Så han bliver totalt forkælet weekenden. Men sådan skal det jo være når man har fødselsdag.

Vi glæder os helt vildt til weekenden og efter at jeg har holdt ferie på fyn i godt en måned, bliver det også godt at være sammen igen.

Jeg har fået sagt til Freja Håndbold at jeg stopper

joy | 02 August, 2007 17:57

Så har jeg fået snakket med Janni, træner i Freja, og meddelt hende at jeg stopper i Freja. Hun kunne heldigvis godt forstå mit valg og havde faktisk regnet med at jeg ville stoppe i Freja over sommeren. Så det var dejligt at få hendes støtte, og hun havde også kun hørt godt om Lyndby og hun synes at begge træner deruder er rigtig gode. Så hun er sikker på at jeg taget den rigtige beslutning og glæder sig til at følge mig.

Det næste skridt er at jeg starter til træning i Lyngby på mandag, hvor første holdet træner. Det er jeg meget spændt på. Jeg håber jeg stadigvæk kan gribe og kaste med en bold ,nu hvor jeg ikke har trænet med en bold siden sidst i juni.. puhaaa

«Previous   1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15  Next»
 
Accessible and Valid XHTML 1.0 Strict and CSS
Powered by LifeType - Design by BalearWeb