Familie Rose Skaastrup blog.

Vores familie består af Michael. Mette, Christoffer & Liv

Kommet hjem fra sygehuset og det første stykke tid efter...

mrc | 16 April, 2010 12:43

25 marts: Efter 4 dage på sygehuset kom jeg hjem. Hjemturen gik uden problemer. Vi holdt 2 pauser på vej hjem for ryggens skykd. Da Michael var hjemme Tirsdag aften havde han fået hentet sygesengen vi havde lånt at hans forældre og fået sat den op i stuen. Det første lange stykke tid kommer jeg nemlig til at skulle ligge en masse ned da min ryg ikke kan holde til så meget og skal hvile meget. 

Jeg havde resept på alle de piller jeg skulle tag det næste kke tid pånær stesolid. Den havde jeg bare fået med fra sygehuset. Så da vi var kommet hjem om torsdagden og jeg havde fået hvilet lidt kørte Michael på apoteket og købte alle pillerne.

Fredag d. 26  begyndte jeg at få problemer med  jeg blev dårlig hvergang jeg sad eller stod op i  nogle minutter. så jeg var kun oppe og sidde eller gå når jeg skulle spise eller på toilet. Det var en rigtig klam fornemmelse. Fredag aften opdage jeg at sygehuset havde givet mig for lidt stesolid med hjem. Træls

Lørdag d. 27 ringe jeg til vagtlægen så jeg kunne få en respet på de stesolid jeg mangle. Det måtte de ikke give over telefonen, så jeg skulle møde på ved vagtlægen i ringe om eftermiddagen. Det var jeg ikke særlig glad for da det var blevet værre med at jeg blev dårlig hvergang jeg skulle op.

Jeg  havde tidliger på dagen været i bad hvor jeg var blevet så dårlig at jeg var blevet nød til at ligge mig ind i sengen før jeg var blevet tørret. Efter et stykke tid kunne jeg så lige holde til at blive tørret og så skulle jeg ned og ligge igen. Efter et stykke tid kunne jeg så igen lige holde til at komme og op redet håret og så skulle jeg ligge igen og tilsidst kom jeg op og fik tøj på. en lang og ikke særlig sjov oplevelse. Så tanken om jeg skulle helt til Ringe og tilbage igen var ikke særlig sjov.

Det blev heller ikke en særlig sjov tur. Vi var kun lige kmmmet ud af søllinge da jeg fik det dårligt. Da jeg kom ned til lægen havde jeg det rigtig dårligt. Inde ved lægenfik vi en resept på det og så kørte vi op på apoteket. Det sidste jeg kan huske er at Michael går ind på apoteket og jeg bliver i bilen med børne. Det næste jeg kan huske er at jeg vågner op hjemme i sengen. Puha en tur. 

Det næste stykke tid forsatte jeg med at blive dårlig når jeg kom op, men det blev stille og roligt bedre i takt med jeg  stille og roligt trappe ud ag de stærke piller. 

Det gjorde også jeg kun kunne gå mine små ture og komme i bad når Michael kom hjem fra arbejde.


3 April: Måtte jeg få forbindingen helt af. Nøj det var dejligt. For det var godt nok begyndt at irritere min hud.

7. april: Jeg synes det går stille og roligt fremad. Kan nu holde til at være lidt længe oppe end de 5 - 10 min jeg kun kunne i starten. Jeg er kommet op på at kunne gå 300 - 350 meter af gange nu. 

15 april havde jeg en rigtig lortenat. Kunne slet ikke finde ro i mit ben og det sov mere og havde flere smerter i det. Jeg er nemlig igang med at trappe ned i pillerne. Jeg havde fået et udtrapnings skema med fra sygehuset om jeg skulle tage udgangpunkt i. Men hvis udtrapningen skete for hurtigt i forhold til mine smerter skulle jeg bare trappe mere stille ud. Jeg vil lige prøve en nar mere for at se om det går bedre ellers må jeg trappe lidt op igen til om natten.

16 april: Mit ben gik helt anok i nat igen, så jeg måtte og op tage lidt flere piller.

Mit ar d. 28 marts. Mit ar 30 marts.Mine ar udviklingMine ar udviklingMine ar udvikling

       28 marts              30 marts         2 april              3, april               8 april

Mine ar udviklingMine ar udvikling

     10 april           15 april.

Stort Chok for os alle.

mrc | 15 April, 2010 20:00

Lørdag d. 13 marts faldt oldemor pludselig om i vores indkørelse. Vi var lige kommet hjem fra Livs gymnastilopvisning og skulle ind og have kaffe.

Hun blev kørt med ambulance kørt til OUH. På vej til OUH havde hun hjertestop i ambulancen. Inde på OUH kunne de desværre ikke gøre nået for oldemor Cry

En scanning viste at det var hendes store legemspulsåre der var revnet.

Det kom som et stort chok for os alle. Oldemor var frisk lige til det sidste.

Torsdag d. 18 marts var vi ude og sige farvel en sidste gang til oldemor inden låget blev lagt på kisten. Vi havde taget Liv og Christoffer med, så de også kunne få sagt farvel og bedre forstå hvad det vil sige hun var død. Det sidste de havde set var at hun faldt om i indkørelsen og at ambulancen kørte væk med hende.

Vi havde i løbet af ugen snakket meget om hvad det ville sige at hun var død, men specielt Liv havde svært ved at forstå hvad det helt præcis betød.

Både Liv og Christoffer tog det rigtig pænt da de så hende. De havde lavet en tegning hver til hende vi lagde i kisten og nogle billeder af hende om dem på. Både Michael og jeg er sikker på det var godt får dem at se hende en sidste gang.

Lørdag d. 20 marts skulle oldemor bisættes. Vi havde igen taget Liv og Christoffer med i kirken. Men da hverken Michael eller jeg var sikker på vi kunne holde til at sidde med dem under bisættelsen, sad de nede bagved sammen med farmor og farfar. Så kunne de også gå ud med dem hvis de ikke kunne være stille. Det gik rigtig godt med dem begge i kirken. Vi kunne engang imellem høre Liv sidde og synge lidt i baggrunden, men ikke nået der generet nogle. 

I dag har vi så været ude på kirkegården og sætte oldemors urne i jorden. Denne gang havde vi ikke Liv og Christoffer med. Vi havde fortalt at oldemor blev begravet efter vi var i kirken, da vi ikke tror de kunne forstå hvorfor hun var blevet brændt.   

Det har været en utrolig hård periode at komme igennem. Det første stykke tid så jeg kun det der skete i vores indkøelse hvergang jeg lukke øjne. Nu er jeg heldigvis begyndt at se alle de gode og sjove timer vi har haft med oldemor. Men hun er savnet rigtig meget Cry

 
Accessible and Valid XHTML 1.0 Strict and CSS
Powered by LifeType - Design by BalearWeb