Familie Rose Skaastrup blog.

Vores familie består af Michael. Mette, Christoffer & Liv

Så er jeg blever opereret igen.

mrc | 25 March, 2010 19:30

Så er jeg blevet operaret igen. Det var en nået større operation jeg skulle igenne denne gang og der kommer til at gå nået længer tid før jeg ved om operationen er gået godt.

Men er kan i læse lidt om hvad der indtil videre er sket.

Mandag d. 22 marts var dagen hvor jeg skulle under kniven igen. Dagen startet med at vi kørte Christoffer og Liv ned til farmor og farfar hvor de skulle være på ferie hele ugen. Derefter kørte Michael og jeg mod Kollund. jeg skulle møde på Kollund sygehus kl 11.00. Turen derned gik rigtig godt.

Da vi kom ned på sygehuset blev jeg vis ind på den stue jeg skulle bo på de næse mange dage. Så kom der en sygeplajeske og gennemgik nogle praktiske ting med mig. Derefter skulle jeg hoppe i det sygehustøjet og tage støttestrømper på og så var det bare at lige og vente på nakose lægen og operations lægen kom og snakket med mig. 

Efter et stykke tid kom nakose og snakke med mig om operationen og nakosen. Imens vi snakke lagde han et venflon på mig. Efter nakoselægen havde været der kom operations lægen og snakke med mig og så var det bare at vente på operationsstuen var klar til mig. 

Da operationsstuen var klar kom nakoselægen og kørte mig derover. Over på operations stuen fik jeg et varmetæppe på og så blev jeg lagt til at sove. 

Efter operationen blev jeg kørt på opvågningsstuen. Der kom Michael over til mig. Til forskel fra sidste gang frøs jeg ikke. Jeg lå nemlig både med et varmetæppe, et alm tæppe og en dyne Smile. Rigtig dejligt varm. Det endte faktisk med at jeg fik der for varmt Smile

Sådan foregik operationen:

Ved min stivgørende operation skabte de en sammenvoksning af to hvirvler ved at lægge knogletransplantat omkring disse. Samtidig satte de et specielle skruesystemer til at støtte ryghvirvlerne under helingen af knogletransplantatet.

Operationen foregik gennem to snit ved lænden. De løsne Muskulaturen og så lave de en åbning af nervekanalen så de kunne fjerne det væv som trykkede på mine never. 

Da operationen var ved at være færdig lagde de et blærekateter og to dræn den skulle lede væske og blod væk fra såret.

På opvågningen gik der lidt tid inden jeg blev ordenligt smertestillende. Men hvergang jeg sagde at nu kommer smerterne igen så var de rigtig gode til at komme med nået mere smertestillende.

Efter et stykke tid kom kirugeren op på opvågningen og fortalte lidt om hvordan operationen var gået. Han kunne bla. fortælle at det var rigtig godt de fik åbne mig. Mine nerver var nemlig meget mere klemt af end min MR scanning havde vist.

Derfor skulle jeg nok fervente at omkring midnat ville jeg få rigtig mange smerter som en følge efter den kraftige påvirkning af neverne og operationen. Men de var forberet på at disse smerter nok ville komme så han havde gjort en respet klar til sygeplejskerne så de kunne hente det kraftige smertestillende jeg skulle have. Da det var nået smertestillende de ikke havde på sygehuset. så det var bare at se tiden an om de smerter kom eller ej. De ville selvfølgelig gøre alt for at jeg var så godt smertestillende at det ikke blev slemt for mig.

Efter et stykke tid på opvågningen blev jeg kørt tilbage på min stue. 

Resten af dagen fik med at ligge og små sove lidt, se fjernsyn og snakke med Michael. Hen på aften var jeg oppe og prøve at stå lidt og fik ca 4 meter vha en talerstol (et hjælpemiddel der minder lidt om en rolartor borset fra den bliver hævet når man rejser sig op, så den kommer op i brysthøje og man kan ligge ens arme på den.) i den anledning tak jeg også lidt rent tøj på da det havde blødt ud fra såret.

Ved en 22.00 tiden kørte Michael over til min veninde Manne hvor han skulle overnatte. de bor nemlig kun 25 min fra sygehuset, så det var super perfekt.

Ved en 23.00 tiden fik jeg en ekstra dosis smertestillende for at komme de kraftige smerter de måske ville komme i forkøbet. Det viste sig heldigvis at være nok smertestillende for mig, så jeg slap for at få det meget stærke medicin Smile Selvom man selvfølgelig ikke skulle ligge og tænk på at der nok ville komme en masse smerter ved 24.00 tiden, kunne jeg alligevel ikke helt lade være. Det var meget mæreligt at ligge og tænke på at om X antal tid ville jeg nok få ondt.

Tirsdag d. 23: Natten gik ok. Jeg vågne flere gange, men faldt heldigvis i søvn igen efter 15 - 30 min hvergang. kunne godt i løbet af natte mærke jeg havde fået kraftiger smerter men heldigvis ikke så kraftige som lægen havde snakket om. 

Lægen der havde opereret mig havde fri om tirsdagen, men han havde alligevel ringe ind på sygehuset for at høre om hvordan min nat var gået. Det tror jeg neppe var sket på et normalt sygehus.

Efter morgen maden kom nakoselægen for at se til mig. Han ville høre hvordan det var gået med mig siden operationen. 

I løbet af formiddagen fik jeg skiftet min forbinding over såret. Samtidig tog de mine dræn og kateret ud. Skønt at slippe for alle de slanger. 

Lige da de havde taget min forbinding af kom Michael. Da han kom ind på stuen troede han først at mit sår var gåe op. Så han blev nået lettet da han hørte jeg bare var ved at få skiftet forbinding Smile

Tirsdagen gik med at ligge og slappe af. Om eftermiddagen var jeg ude og prøve at gå en lille tur på gange vha talerstolen og igen om aften var jeg ude og gå en lille tur. Dejlig fornennelse.

I løbet af tirsdagen fik jeg også besøg af Manne. Det var rigtig dejligt at få besøg.

I løbet af eftermiddagen kørte Michael tilbage til fyn og plane var at han første skulle komme igen om torsdagen hvor jeg skulle hjem.

Onsdag 24: Natten gik ok. Vågne flere gange med faldt hurtig i søvn igen. Da jeg skulle op og sidde og spise morgenmad bleb jeg rigtig svimmel og fik kvalme, så jeg måtte ned og ligge igen. De næste par timer gik med at ligge og blive frisk igen. Grunden til jeg blev dårlig skyldes alle de piller jeg fik.

I løbet af formiddagen fik jeg først besøg af nakoselægen der ville se og høre hvordan det gik med mig og sener kom operationslægen ind og snakke med mid om operatione og det efterfølgende forløb.

Lidt før middagstid var jeg firsk igen, så jeg kunne endelig komme i et bad. Det var rigtg skønt at komme i bad igen efter operationen.

Da jeg havde spist middagsmad kom sygeplejsken med en buket blomster som Alice og Rene havde været så søde at sende til mig, da de ikke kunne nå at besøge mig. Det var rigtig sødt af dem Smile

Ved en to tiden fik jeg besøg af min far og morfar. De havde lavet en hygge tur, hvor de første havde været i tyskland og så kom de til mig. Det var rigtig dejligt at få besøg af dem. Smile

Sidst på eftermiddagen kom fysioterapeut på besøg og lave lidt forskellige øvelser med mig. Han gik også en lille tur med mig, hvor jeg skulle prøve at gå uden talerskolen for første gang. Det gik rigti fint.

Michael valgte at komme ned til mig alligevel da han havde fri. Så han var ved mig hele aften og så kørte han hjem til Manne og Bjerne igen og sov. I løbet af aften var jeg udeat gå flere gange uden talerskolen. For hvergang kunnen jeg gå en smule længer og det føltes rigtig godt.

Torsdag 25: Natten gik lidt bedre end de to første nætter. Jeg vågne kun to gange. Efter morgenmaden hvile jeg mig lige lidt og så fik jeg et bad. Imens kom Michael og han fik vist hvordan han skulle skifte mine plaster. I løbet af formiddagen fik jeg besøg af nakoselægen og operationslægen. De ville begge sieg farvel og selvfølgelig høre hvordan det gik med mig. Da de havde været der kom fysioterapeuten og vi gennem gik de små øvelser jeg skulle lave hjemme hverdag.

Inden vi kunne køre hjem kom sygeplejsken med alle mine resepter, lidt piller og lidt plaster til at skifte ved såret med. 

Så var jeg klar til at køre hjemad. Vi lage mit sæde helt ned, så jeg kunne ligge så meget så muligt. På vej hjem holdt vi to pauser, så jeg lige kunne komme ud og gå lidt rundt da det var hårdt for ryggen sidde/ligge i bilen. Turen hjem gik rigtig godt. Men det var også rigtig dejligt at komme hjem og ligge i sengen igen.

Jeg synes det var været en rigtig god oplevelse at være indlagt på Kollund. Man kunne tydelig mærke stor forskel på privat hospitalen og det offenlige hospital. Der var kun eneværelser med eget bad og toilet på hospitalet. Personalet havde meget mere tid til den enkle patient. Lægerne virker også meget mere intresseret i end.

 

Nu venter der et lang forløb. De første 3 mdr. må jeg ikke ret meget. Jeg må gerne være aktik i det omfang jeg kan holde til altså gå og cykle. Jeg skal stille og roligt kunne gå længer og længer. Jeg skal undgå at løfte, skubbe og trække. jeg må stille og roligt skruge op hvor meget jeg løfter, så når jeg når de 3 mdr. må jeg løfte 2 kg. Det er ikke ret meget. Jeg kommer til at tilbringe mange tiner i senge det første stykke tid. Da jeg ikke ville kunne holde til at være oppe ret længe før rygge siger fra.

Efter 8 dagen må Vi tage forbindingen helt af.

Ca. 6 uger efter operationen vil jeg blive tilbydt et ambulant kontrol  eller telefonisk kontakt med den opererende kirurg. Er nu ret sikker på jeg tager derned til kontrol, så de lige kan se hvordan min ryg ser ud uden på.

3 og 12 måneder efter operationen skal jeg til en kontrolundersøgelse i ambulatoriet. Inden kontrolundersøgelserne skal der foretages røntgenkontrol af ryggen, så de kan se hvordan helingen gå. Røntgenbillede skal tages på et af de lokale sygehus.

Ved første kontrol efter 3 måneder vurderes det, om jeg må begynde med genoptræning.

Det bliver spændene at se hvordan det kommer til at gå.

Liv stoppe med at bruge Ble i dagtimerne.

mrc | 14 March, 2010 14:34

Tilbage i slutningen af Februar begyndte vi at tage bleen af Liv om eftermiddagen når hun kom hjem fra dagpleje. Det gik fint.

Lørdag d. 27 februar prøve tog vi så bleen af hele dag og det gik super fint, så vi valgte at prøve at forsætte med projektet også når hun var i dagpleje. Den første dag i dagplejen om mandagen gik det rigtig godt. Liv sagde til hvergang hun skulle på potte, desværre begyndet Liv at blive lidt varm så Lotte ringe efter os.

Heldigvis blev Liv ved med at sige til hvergang hun skulle tisse selvom hun blev rigtig syg. Da hun begyndte at blive lidt frisker igen og fik lidt krafter til at lege havde hun lige nogle dage hvor hun glemte at sige til. Men da hun blev helt frisk igen begyndte hun heldigvis at sige til igen.

Så nu bruger Liv kun ble om Natten. Smile

Vi tror begge hun har været klar længe til at smide bleen. Men Liv er en meget bestem pige og det skal foregå på hendes måde. En af grundene til hun ville prøve nu var at jeg for sjov sagde til hende at man ikek kunne begynde i børnehave når man gik med ble og så skulle hun bare ha bleen af i en fart Smile. Hun glæder sig nemlig til at skulle gå i børnehave med Christoffer. 

 

Skal opereres igen i ryggen.

mrc | 05 March, 2010 22:11

Så er det gået rigtig land tid siden jeg har fået skrevet om hvordan det går med min ryg.

Planen sidst jeg skrev var at jeg skulle ind til en fys. ned på ringe rygcenter. Mit første besøg ved fys. var allerede d. 7 januar. Her prøve hun forskellige øvelser af på mig og vi fandt to øvelser jeg skulle lave derhjemme som umildbart ikke gav mig smerter eller forværret mine sovne fornæmmelser i højre fod.

Jeg fik den besked med hjem at hvis øvelserne begyndet at give mig flere smerter skulle jeg stoppe med at lave dem og ellers skulle jeg lave øvelserne 3 gange daligt. 

De første to dage fik det rigtig fint med at lave øvelserne, men på 3. dagen begyndte jeg at få lidt smerter og da smerterne blev værrre og værre hvergang jeg lave øvelser valgte jeg at stoppe.

En uge efter kom jeg til fys. igen og hun var selvfølgelig ked af at høre øvelserne ikke var gået. Vi blev enig om at jeg skulle ind og snakke med kiroprakoren igen (min kontaktperson)

Ved mit næste besøg ved kiropeaktoren blev vi enig om at det bedste for mig var at komme ind og snakke med en kiruger og høre hvad de syntes der skulle gøres ved min ryg. Om vi skulle forsætte genoptræningen eller om der skulle en operation til.

Inden han kunne henvise mig vide til en kiruger skulle min sag lige tages op på teamplan for at se om der var nået de havde overset der evt kunne hjælpe mig. Da de havde haft mig oppe og vende ringe min kiropraktor til mig og fortalte de var blevet enig om at henvise mig vider. 

D. 29/1 Kom der brev fra jobcenteret. Det var desværre et afslag på at forlænge mine sygedagpenge. Begrundelsen var at mit sygdomsforløb er for uopklaret.

D. 1/2 Tog jeg på jobcenteret for at søge om at få kontanthjælp. Det kunne jeg ikke få daMichael og jeg er gift og Michael tjener for meget til jeg kan få kontanthjælp. (ja sørme så Michael og jeg blev hemmelig gift d. 4/4-2007) Jeg var godt klar over det var det svarr de kom med, men det skulle prøves. Så nu skal vi leve på michael løn. Han kan da heldigvis få mit fradrag, så det giver lidt flere penge. Men ikke mange.

D. 4/2 var jeg inde og snakke med en socialrådgiver på FOA. Hun skulle se min sag igennem for at se om vi kunne finde nået på jobcenteres afgørelse om ikke at forlænge mine sygedagpenge. Desværre var det ikke nået at kome efter. Frown

D.13/2 fik jeg brev fra OUh. De kunne tilbyde mig en samtale/undersøgelse af ryggen d. 28 marts. Jeg blev glad da jeg så brevet, da der jo ikke var så længe til. En lille uges tid før havde jeg nemlig snakket med afdelingen før at høre om de kunne sige nået om hvornår jeg kunne få en tid. Der fik jeg den besked at det kunne de ikke sige, da det var overlægerne der bestemte hvornår man fik en tid. Hvis de anså det for vigtig fik man en hurtig tid og hvis de ikke mente det var vigtig kunne der gå op til 75 uger før man fik en tid.

Jeg mente jo selv det var temmelig vigtig at de fik kigge på mig, så da jeg så datoen blev jeg super glad. MEN MEN MEN  

D. 15/2 ringe min mor om morgen. Hande og far havde snakket om datoen og undre sig lidt over den. Da d 28 marts var en søndag i år. Så enten havde jeg set forkert eller også var det først til næste år. Jeg havde i min iver over den hurtige dato ikke lagt mærke til årstallet og det var sørme d. 28 marts 2011 jeg havde fået en tid Frown

Jeg skyndte mig at ringe til Regionale visitation og de henviste mig vider til Kollund privat hospitalt.


D. 20/2 fik jeg allerede brev fra Kollund hospital om at de gerne ville se mig allerede tirsdagen efter d. 22/2. Jeg kigge lige en ekstre gang på årstallet enden jeg blev glad Smile  
 
D. 22/2 kørte Michae og jeg til kollund. jeg var utrolig spændt/nervøs på hvad de ville fortælle mig. Lægen startet med at sige at min ryg ikke så ret godt ud, men det var jeg jo ikke spor itvivl om Wink. Han havde set mine billeder igennem sammen med en anden ryglæge og de var begge blevet ening om at det bedste for mig ville være en ny operation. Han syntes at de skulle stivgøre min ryghvirvle, dels pga. den ny/rest prolaps jeg havde ved L5/S1, men med også pga den medfødte fejl jeg havde ved L5/S1. 
Da han sagde medfødte fegl ved L5/S1 ligne jeg et stort spørgsmåltegn. Der var ingen der havde snakket om nogle medfødt fejl før til mig. Han kunne så fortælle at allerede på min første MR Scanning havde de beskrevet at jeg havde en Bilateral arcolyse L5/S1 uden spondylolistese. = min hvirvlen sidder ikke fast. men den sidder på sin rigtige plads i nu.
Han fortalte at med tiden ville hvirvlen begynde at skride ud og jeg ville få rigtig ondt i ryggen igen, så når de alligevel skulle åbne mig ville han klart anbefale at få lavet det også. Så jeg ikke ville få problemer med det i fremtiden. 
 
En operation hvor man stivgøre L5/S1 er en nået større operation end den jeg sidst fik. Både ved operationen og ved at de skal åbne mig igen er der nogle større risici ved. Efter at ha gennemgået forlemper og ulemper ved operationen valgte jeg at takke JA tak til en ny operation
 
D 5/3 Idag  ringe jeg til Kollund og fik mig operationsdato afvide. D. 22 marts kl 12.30 skal jeg under kniven igen. Smile Så håber jeg bare at det lykkes denne gang. Efter operatione kommer der et manget langt forløb hvor jeg ikke må ret meget det første lange stykke tid.

Liv har fået en stor Lungebetændelse

mrc | 05 March, 2010 11:16

I mandags Ringe Lotte at Liv lige pludselig havde fået høj feber, så jeg ringe til Michael så han kunne hente hende hjem.

Natten til tirsag begyndte hun at få en meget overfladisk og hurtig vejrtrækning. 

Tirdag morgen havde Liv allerede 40 i feber. Jeg tog til lægen med hende. Lægen kunne ikke høre nået på Liv da hun lytte på hende, men sendte os alligevel op til sygeplejesken for at få taget en lille blodprøve i hendes finger der kunne vise om hun have en infektion i kroppen eller ej.

Blodprøven viste at Liv infektionstavar var meget forhøjet 147.Så Liv blev sat på en primcillin kur. Sygeplejsken syntes vi skulle komme tilbage allerede torsdag fro at se om medicinen var begyndt at virke.

Primcillin fik vi som flydende, så Liv skulle ha det igennem munden. Absolut ingen fornøjelse for Liv. Puha det kunne hun ikke lide.

Natten til onsdag sov Liv ikke ret godt. Hun vågne ca hver ½ time og var ked af det. Hele onsdagen havde hun det ikke særlig godt. Hun lå i sengen det mesten af dagen og var rigtig slap og træt. Hendes temperatur startet igen på 40 om morgen. 

Natten til Torsdag vågne hun igen rigtig mange gange og var ulykkelig.  Tordag morgen var hendes temperatur på 39.8. Jeg  kørte over til lælgehuset, hvor sygeplejsken tog en ny prøve i hendes finger. Infektions tallet var kun falde med 2, så den var nu 145. Sygeplejsken syntes vi skulle ind og snakke med en læge igen nnu hvor den ikke rigtig var falde.

Lægen lytte igen til, men kunne stadig ikke høre nået på hendes lunger, men hun kunne jo tydelig se at hun havde det dårligt. Vi fik lidt andet medicin til hende og blev sendt hjem med den besked at hvis hun fik det dårliger i løbet af dagen skulle vi ringe igen, da hun så skukke en tur omkri.ng sygehuset og ellers skulle vi komme igen næste dag til tjek om det nye medicin virkede.

Først på eftermiddagen blev Liv dårlige rog jeg ringe til lægen igen som sendte os ind på børnemodtagelsen.

Vi kom Ind på børnemodtagelsen kl 14.45. De havde rigtig travlt, så det gik nået tid inden vi kom til. Ved 16.00 blev hun først undersøgt af en sygeplejske. Hun fik taget. temperatur den var. 40,6. Så målte hun Livs sat var kun 88% (iltning af blodet) Derefter skulle vi vente på at hun skulle ha taget blodprøver og så skulle vi vente på en læge.

Der gik ikke så lang tid inden de kom og tog blodprøver på hende.. Liv var meget interesseret i hvad de gjorde ved hemdes finger. 

Ved 17.30 tiden blev hun tilset af en læge. Han kunne ikke høre nået på hendes lunger, men han var ret sikker på at hun havde en lungebetændelse, så han bestilte røntgenbilleder af hendes lunger. Derud over ville han ha taget en slimprøve fra hendes lunger.

Imens jeg snakke med lægen kom Michael og Christoffer.

Slimprøven skulle sygeplejesken lave. Det forgik ved at hun tog et lille kateter og førte op gennem Liv næse og ned i luftrøret. Liv syntea absolut ikke det var sjovt. Men det var heldigvis hurtigt overstået.

Ved   tidenkørte Michael og Christoffer ud for at få nået mad, imend de var væk kørt eLiv og jeg en tur på røntgen afdelingen hvor hun var rigtig god til at få taget billederne.

Ved 20.45 tiden kom Lægen og snakke med os igen.Han havde kikke på røntgen billederne og blodprøvesvarene og var ikke i tvivl om at hun havde en lungebetændelse. Han udskev nået stærker medicin til hende og så skulle vi bare give en panodil efter behov de første par dage og så fik vi Lov til at tage hjem igen.

Liv har allerede fået det lidt bedre i dag. Den nye medicin virker rigtig godt på hende. Dejligt at hun begynder at få det lidt bedre.

 
Accessible and Valid XHTML 1.0 Strict and CSS
Powered by LifeType - Design by BalearWeb