Familie Rose Skaastrup blog.

Vores familie består af Michael. Mette, Christoffer & Liv

Til Ringe igen med ryggen.

mrc | 31 October, 2009 21:09

Så er det ved at være rigtig lang tid siden jeg har fået skrevet lidt om min ryg. Forløbet efter min operation er desværre ikke gået helt så godt som forventet.

Da jeg stadig har den del problemer med mig ryg, valgte mig læge at henvise mig til ringe rygcenter igen i mandags. Det er jeg rigtig glad for, da jeg håber de forhåbenlig kan hjælpe mig med at finde ud af hvad der bliver ved med at drille mig i ryggen. 

I dag har jeg så fået brev fra Ringe og jeg kan komme derned d. 10 Dec til et møde hvor vi forhåbenlig kan finde ud af mit videre forløb.

Sidst jeg skrev var 3 uger efter min operation. Siden der er sket en masse forskeligt i forhold til min ryg. Både gode og dårlige ting.

Omkring 4 uger efter operationen begyndte jeg at få ondt i ryggen når jeg lå på den. Som dagene gik fik jeg mere og mere ondt når jeg prøvede at ligge på ryggen. Det var/er lige meget hvad jeg ligger på så får jeg ondt lige så snart jeg har liggede nogle minutter på ryggen Frown.

I starten af august begyndte jeg at tage smertestillende igen til om natten. Som august gik blev jeg også nød til at tage smertestillende om dagen.

Sådan som det er nu tager jeg smertestillende 1 gang om dagen og en gang til om natte. Nogle dage bliver jeg nød til at tage to gange i løbet af dagen.

 

Omkring uge 27 begyndet jeg på en genoptræningshold to gange om ugen. Der går jeg stadig. Jeg kan mærke der er sket en lille forbedring siden jeg startet. 

 

Arbejdsmæssigt er jeg blevet fyret, da jeg ikke kan holde til det med min ryg. Lige nu står jeg på meget bar bund i forhold til min fremtid på arbejdsmarket. Lægen der opereret mig havde jo anbefaldt mig ikke at arbejde med nået rygbelastende, da min brustskive var falde sammen. Jeg snakker jævnligt med kommunen, men de vil ikke tage stilling til nået før min helbred siutation er blevet mere opklaret. 

Fra 1 nov. går jeg over til kun at få sygedagpenge. Den. 31 januar ophøre mine sygedagpenge sådan som det ser ud nu og så hedde det kontant hjælp. PUHA det bliver ikke sjovt.. Der er mulighed for at få forlænget ens sygedagpenge, men sidst jeg snakkede med kommunen sage han at jeg ikke ville kunne få forlængt sådan som det ser ud lige nu.   

 

Jeg synes det er meget svært at sige hvordan det helt præcin går men min ryg. For jeg kan holde til at lave mere nu end jeg kunne i august, men jeg bliver også nød til at tage smertestillende for at kunne holde ud at lave nået.  Så det er godt jeg kan lave lidt mere, men skid jeg bliver nød til at tage smertestillende for at kunne holde til det.

 

Jeg kan stadig ikke løbe, hoppe et enkelt hop eller gå ret meget mere en 1 km uden at få rigtig ondt.

 

Jeg synes det er ved at være rigtig rigtig hårdt at gå i uvisheden om hvordan ens fremtid kommer til at se ud. Man bruger rigtig mange krafter på at tænke på ens smerter, ens fremtid på arbejdsmarket og ens økonomi efter 31 januar.  Det tager rigtig mange krafter og glæde fra end. Det er ikke nemt at være syg i vores system. 

Christoffer indlagt med en omgang astmatisk bronkitis.

mrc | 28 October, 2009 10:20

Onsdag aften begyndte Christoffer og blive lidt dårlig. Han havde meget svært ved at finde ro da han skulle sove og han begyndte at lyde mere og mere besværet i sin vejrtrækning.

Ved 2.30 tiden træk han vejret meget hurtigt og overfladist. Han kunne også kun sige et ord ag gange og så skulle han holde pause for at få luft til næset ord. Michael ringe til vagtlægen og de ville komme hjem til os og kigge på Christoffer. Det var rigtig godt så vi ikke skulle ud og køre med ham.

Omkring 3.15 kom vagtlægen. Han lyttede til Christoffer og kunne fortælle det var en omgang Astmatisk bronkitis han havde fået.  Han sagde også at det ikke lød som om at der også var en lungebetændelse.  Vi havde en maske liggende fra da Liv havde astmatisk bronkitis så den skulle vi give Christoffer så meget som han havde brug for den. Hvis han ikke fik det bedre i løbet af en ½ time skulle vi ringe igen og ellers skulle vi tage til egen læge når de åbne.

Michael blev oppe med Christoffer og jeg gik i seng igen, så jeg kunne være frisk til at passe ham når det blev morgen. Resten af natten gav Michael ham maske hver ½ time ca. Christoffer kunne ikke falde i søv igen så de havde sidde og set tegnefilm hele natte. De havde også været udenfor og siddet lidt i den friske luft, da det også kunne hjælpe Christoffer med at trække vejret bedre.  De havde også fået lidt is at spise i løbet af natten.

Nærte morgen ved 7 tiden stod Liv og jeg op. Christoffer lød stadig ikke ret godt og han var rigtig træt, men kunne ikke falde i søvn.  Jeg fik gjordt Liv klar og så kørte Liv, Christoffer og jeg afsted. På vejen til lægehuset afleveret vi lige Liv på vejen. Det sidste stykke fra Liv dagplejemor til lægehuset faldt Christoffer i søvn, så han nåede lige at sove 10 min. De vi kom derover blev jeg desværre nød til at vække ham igen, da jeg ikke kan bære ham i nu med min ryg Frown

Da vi sad og ventede på lægen blev Christoffer dårliger igen. På et tidspunkt skulle han tisse, men han kunne næste ikke gå på sine ben derud.

Imens vi sad og ventede på lægen lå Christoffer hen over et bord da han ikke kunne holde til at sidde op og han følte den var den måde han bedst kunne trække sit vejr. En sekerater skyndte sig ind til lægen og fik hende til at tage Christoffer som den næste. Lægen lyttede hurtigt på Christoffer og sagde at hun syntes han skulle indlægges med det samme. Inden vi skulle afsted ville hun lige ha taget en lille blodprøve i fingeren for at se om der evt var forhøjet infektions tal. Så i mens vi fik tage blodprøven  ringe hun efter en ambulance.

Blodprøven var normalt, så der var ikke tegn på en lungebetænde.

Der gik ikke længe før vi kunne høre en ambulance komme kørene med udrykning på og den var til Christoffer. Jeg blev lidt forbavset over at den kom med udrykning. Da vi var kommet ind i ambulancen fik Christoffer målt sin  respiration (ilt procent i blodet). Den var nede på 88 %. Ved normale børn skal den ligge på 100%. De gav ham en ilt maske på og så kom den op på 96 %. Da han rettede sig så fint med iltmasken på blev de enig om at køre stille og roligt ind på sygehuset. Christoffer fik en Sofus bamse i ambulancen. Han syntes det var rigtig sejt at køre i ambulance og det ville han fortælle oppe i børnehaven.

Vi kom ind på sygehuset omkring kl 10.15. Vi blev først indlagt på børnemodtagelsen. Her begyndet de at give Christoffer Ventoline blande med lidt saltvand i en maske. Det blev så ved hjælp af ilt forstøvet op i hans mund/næse. Det gør så at hans bronkier bliver udvidet og derved skulle han bedre kunne få luft.

Imens Christoffer fik sin første maske snakkede jeg med lægen imens. Hun fortalte bla. at den første tiime skulle Christoffer have masker hver 20 min. Det gjordet tit at mange børn rettede sig igen. Hun sagde også at Christoffer skulle ha taget lidt forskellige blodprøver. Lægen mente umildbart at Christoffer nok kun skulle have nogle maske derind nogle timer og så kunne vi komme hjem igen.

Ved 13.00 tiden fik Christoffer en maske. Under masken skulle han lige pludselig kaste rigtig meget op. Det kom så hurtigt at vi ikke nået at få nået at kaste på i. Vi ringede efter sygeplejesken. Hun fandt nået nyt tøj til Christoffer og så fortalte hun at det desværre var en af bivirkningerne ved medicinen, men næste gang han skulle have maske ville de give ham lidt mindre, så han forhåbenlig ikke kastede op igen.

Da Christoffer havde fået tøj på fik jeg ham endelig til at falde i søvn. Han nåede lige at sove i 20 min så kom de for at tage en blodprøve på ham i fingeren. Christoffer blev rigtig ked af det og ville ikke have den taget. Han kunne slet ikke slappe af det første stykke tid de prøvede at få blod af hans finger og derfor ville blodet ikke løbe ret godt. Til sidts sagde jeg til ham at han bare skulle prøve at lægge sig til at sove og bump så sov han og blodet løb rigtig fint. 

Da de havde fået det blod de skulle bruge vågne Christoffer op og så måtte han vælge et stykke legetøj. Han valgte en fingerring med en sommerfulg på Smile

Derefter faldt Christofer i søvn igen, men der gik ikke  længe, så kom sygeplejesken da han skulle have en maske igen.  Inden han fik masken målte hun lige hans respiration den lå stadig kun på 92 %.

Ved 14.30 tiden skulle Christoffer have en maske igen. Hans Respiration lå stadig på 92% så derfor syntes sygeplejsken at vi skulle indlægges ned på H4 til næste dag ihverfald. 

Efter masken skulle Christoffer på toilet. Imens han sad og tissede skulle han pludsesig kaste op igen og så måtte vi skifte tøj igen.

Ved 15.45 tiden kom de fra H4 og hentede os ned på vores stue. Da vi kom derned målte de lige hans Respiration igen. De lå stadig på 92 %. Derefter fik han en maske.

Sygeplejesken og jeg fik en snak om hvordan det gik med Christoffer. Han havde det selvfølgelig stadig dårligt. Men i forhold til om morgen var det da blevet lidt bedre. Nu kunne han da sige 3 til 4 ord før han skulle trække luft igen. Sygeplejsken fortalte også at han skulle på en prednosolon kur fra i dag og frem til søndag.

Sygeplejesken fortalte at det godt kunne smage ret grimt, så han ville lige tage lidt juice med som Christoffer kunne skylde efter med. Da han kom tilbage gav jeg Christoffer prednosolonen. Han tog det heldigvis uden at brokke sig Smile

Ved 17.20 tiden kom Michael ud til os. Han havde tage lidt ting med til os. Bla. nogle film til Christoffer. Liv have han fået mormor og morfar til at passe imens. 

Christoffer begyndte at se en film med det sammen. Efter lidt tid var der aftensmaden klar. Vi tog lidt forskelligt til ham, men han ville ikke havde nået af det. 

Efter at ha været ved os et stykke tid kørte Michael hjem. Resten af aften hyggede Christoffer og jeg os med at se nogle tegnefilm. Christoffer fik jævnligt en maske. 

Ved 20.00 var Christoffer frisk nok til at jeg kunne give ham et brusebad. Han lugte nemlig lidt af opkast. Han syntes det var rigtig dejligt at komme i brusebad. 

Ved 21.30 tiden fik Christoffer en maske igen og så lagde vi os til at sove. I løbet af natten fik han ca maske hver 2. time.  Ved 3 tiden vågne Christoffer og mente at nu var det morgen og vi skulle op. Det mente jeg så ikke helt. Så efter en ½ times tid fik jeg han overbevist om at vi skulle sove igen.

Ved 6 tiden Vågne Christoffer så igen i forbindelse med en maske. Nu ville han ikke/kunne han ikke sove mere. Så vi stod op og satte os til at se lidt tegnefilm.

Ved 7.30 tiden kom dagsygeplejsken og social og sundhedsassistenten ind og sagde morgen. De startede med at måle hans Respiration. Den var nu kommet op på 94%. Derefter snakkede vi lidt om hvordan det gik med CH. Da vi var færdig passede det med at morgenmaden var klar. Denne gang kunne Christoffer godt spise lidt mad.

Da han havde spist fik han sin prednosolon og derefter en maske og så gik vi i legerummet. Her opholdt CH sig hele formiddagen, middagen og eftermiddagen. Det var kun lige de gange han sulle have masker, undersøges af lægen, på wc og spise middagsmad han gik ud derfra . Han hyggede sig virkelig derinde.Smile

 

Ved Middagstid snakkede jeg med lægen. Hun sagde at planen var at Christoffer prøve over på den maske han kunne komme hjem med. Så skulle han prøve at have den 2 gange derinde og så mente hun vi var klar til at gå hjem.  Så efter hendes mening skulle han have den ved 12 tiden, 14.00 tiden og igen ved 16.00 tiden og så kunne vi gå hjem. (følte lidt vi BARE skulle udskrives)

Så kl 12.00 prøvede han den nye maske. Han havde svært ved at trække vejret ordenlidt i den, så medicinen kunne komme ordenligt med i lungerne. Allerede ved 12.45 blev CH nød til at få en ny maske igen, da den første ikke havde virkede ordenligt. Igen havde han svært ved at få trækkede luften godt nok.

Så igen kl 13.30 skulle han have endnu en maske igen. Inden han fik den kom lægen lige og lyttede på ham igen. Hun sagde at vi skulle prøve den næste time at give en maske hver 20 min for at se om det ikke hjalp. Så hende plan om at vi skulle gå hjem kl 16.00 holdt ikke helt.

Den næste time fik han så en maske hver 20 min. Det hjalp lidt på ham, så efter de 3 hurtige masker gik der næsetn 1½ time før han havde brug for en ny. 

Ved 16 tiden kom aften sygeplejesken og snakkede med mig. Vi snakkede lidt om hvordan det var gået med at tage masken. Vi blev enig om at se hvorden det gik med at tage masken i løbet af aften og så syntes hun vi lige skulle ha  en læge til at lytte på han igen inden vi tog stilling til om han kunne komme hjem.  Det syntes jeg lød som en god plan.

Ved 16.30 kom Liv og Michael ud til os. Christoffer var der begyndt at blive lidt træt efter at ha leget det meste af dagen, så vi gik ind og så en tegne film.

Resten af aften gk det bedre og bedre med at tage masken. Da der stadig ikke havde været nogle læge ved 20.30 tiden blev vi enig om at Michael og Liv skulle køre hjem, da LIv var rigtig træt. Vi havde aftalt med mormor og morfar at de ville komme og hente Christoffer og jeg hvis vi måtte komme hjem.

Lige da Michael og Liv skulle til at køre fortæller sygeplejesken at hun lige havde snakkede med læge og hun var på vej over imod afdelingen. Så Michale og Liv bliver. 10 min efte kommer lægen. På det tidspunkt leget Christoffer og Liv fabge ude på gangen. Så da lægen kommer siger sygeplejesken at det er den dreng der kommer løbende der du skal undersøge om han er frisk nok til at komme hjem Smile og selvfølgelig var han det når han var begyndt at kunne løbe en smule rundt.

Så da lægen havde lyttede til Christoffer fik vi lov til at gå hjem Smile Det var vi glade for. Sygeplejesken fortalte os de sidste praktiske ting og så kørte vi hjem.

Soldat for nogle timer og på besøg ved Moster Maria.

christoffer | 03 October, 2009 12:40

I går var vi over og besøge morster Maria og Jens sammen med mormor og morfar.

Mormor og morfar kom over til os ved 7. 30 tiden og så kørte vi sammen over til Moster Maria og Jens. Liv og jeg kørte i mormor og morfar bil derover og så kørte mor og far selv.

Da vi endelig kom over til dem var Jens taget ud på arbejde. Vi andre startet med at spise de rundstykker mormor havde taget med. Da vi havde spist kørte mo far, morfar og mig ud til Garder Kasernen i Høvelte. Det var der Jens var taget på arbejde. Der skulle være nået åbenhus som Jens havde inviteret os drenge med til så vi kunne komme ud og prøve de forskellige ting Smile  Jeg glæde mig helt vildt til det

Da vi kom derud starte vi med at gå hen og sige hej til Jens.  Da vi havde snakkede lidt med ham gik vi over og så nogle forskellige biler. Far fortalte at der var en pirahna, en iagle og en lastbi, men den kendte jeg jo godt navnet på Wink Derefter gik vi hen og så på noget forskelligt nat kamps udstyr. Man kunne godt prøve det, hvis man ville.

Bagefter gik vi hen til mudderbilen også kaldt PMV i voksen sprog. Den fik vi en rigtig sjov tur i Laughing. Da vi havde kørt mudderbil gik vi ind i skyde simulatoren. Der måtte vi også prøve at skyde, men jeg havde ikke lyst. Da far havde skudt gik vi ud for at prøve at skyde med løst. Det ville jeg til gengæld gerne prøve. Så nu har jeg prøvet at skyde med en M95. Det var rigtig rigtig sjovt og jeg ramte en soldat 2 gange ud af 7 skud Smile.

nu var det tid tillidt mad da far og morfar var blevet sulten. Jeg ville ikke rigtig spise nået. Da de havde fået tykket af munden gik vi over og så tattoo (vagtparade). Til vagtparaden gik der nogle sjove mænd rundt. De havde nået sort og stort på hovede

Ved 15.00 tiden kom mor og hentede os igen og vi kørte hjem til moster Maria igen. Det var en rigtig sjovt tur derud. 

Imens vi var ude og lege soldater hygge mor, mormor, Liv og moster Maria derhjemme. De havde bla. været ude og går en tur i Utterslev mose.

Da vi kom hjem til moster Maria havde momor og moster Maria gjordt klar til at vi skulle have boller Smile Da vi havde spist lidt kom Jens også hjem.

Jens havde en guitar ståene, men man kunne ikke spille på den. Han fortalte det var til et spil med kunne spille der hed Guitar hero. Jeg fik lov til at  prøve at spille, men det var  lidt svært, så jeg fik lidt hjælp. Det var rigtig sjovt. Men dem der hjalp mig var ikke så gode, så vi "døde" ret tit.

Vi sluttede aften af med at spise aftensmad og desseert. Til  dessert fik vi is og moster Maria havde bagt en chokoladekage til Laughing. det kunne jeg godt lide Laughing.

Ved 21.00 tiden kørte vi tilbage til fyn efter en rigtig sjov og god dag. 


 

 

 

 

Så kan Liv cykle på rigtig cykel.

mrc | 02 October, 2009 11:33

I går fand Liv endelig ud af at hun faktisk godt kunne cyke på en rigtig cykelmed støtteben på selfølgeligWink til at starte med skulle jeg gå og holde fast i hende. Efter jeg havde prøvede at give slip nogle gange fandt hun ud af at hun godt kunne selv og at det var rigtig sjovt.

Efter at havde cykel op ogned af vores vænge nogle gange, cyklede hun ned til legepladsen og hjem to gange, sammen med mig. 

 

Idag havde både Liv og Christoffer fået en fri dag. Da Michael havde glemt Christoffer støvler oppe i børnehaven, Cyklede Liv, Christoffer og jeg derop efter dem. Liv cyklede hele vejen pånær op af baken de to "store" bakker oppe ved fodboldbanen. Hun har allerede fået rigtig maget fardt på cyklen. 

Hun har stadig lidt problemer med at starte alt efter hvor pedalerne er og så er den lige lidt høj at komme op på cyklen. Det er Christoffers gamle cykel hun har fået.

Så er vi alle kommet godt igen med forskellige sportsgreen igen.

mrc | 01 October, 2009 17:36

Sommeren er slut og det betyder at de forskellige sportaktiviteter går i gang Smile

Liv er i år begyndt til forældre/barn gymnastik sammen med Michael. Det har hun rigtig meget fornøjelse med. Når hun har fået gymnastiktøj på kan kan det ikke gå for hurtigt med at komme af sted.

Christoffer er i år begyndt til mini håndbold. Det synes han også er rigtig sjovt. Liv er også med til håndbolden. Men hun laver kun de øvelserer stor nok til at lave.

Christoffer går også til gymnastik igen i år. Men da der var tvivl om, om han gamle hold ville starte op i år valgte vi at lade han starte op på et andet hold over i Sdr. Nærå og så kunne han altid stoppe der hvis det andet hold startede op alligevel. Det gør det efter efterårsferie, så der skal han så stifte hold (hvis han vil) så han kommer til at gå sammen med sine venner.

Jeg var meget spændt på hvorden han ville reagere første gang til gymnastik da han ikke kendte nogle det nye sted. Men han havde syntes det var rigtig sjovt og hver gang vi henter ham kommer han ud med et kæmpe smil. Han glæder sig dog også til at han skal begynde på sit gamle hold igen med alle sine venner.

Michael er selfølgelig begyndt til håndbold igen i år. Udover selv at spille er han i år blevet træner for mini håndbolden og så går han til gymnastik med Liv.

Jeg er stadig temelig hæmmet af min ryg med er heldigvis begyndt at kunne svømme lidt, så jeg er ude og svømme to gange om ugen. Derud over går jeg stadig til genoptræning to gange om ugen.  

Nu hvor jeg ikke kan spille håndbold selv i denne sæson har jeg sagt ja til at være holdleder for 1. holds damer og så er jeg begyndt i håndbold bestyrrelsen igen.  

 

 

 
Accessible and Valid XHTML 1.0 Strict and CSS
Powered by LifeType - Design by BalearWeb